Om mig

Mit navn er Claes Nordlander, jeg er 35 år gammel og jeg arbejder som spirituel vejleder, healer og energi facilitator. Jeg er uddannet i traditionel og Kirurgisk Healing og Terapeutisk brug af Himalaya Healing bowls. Jeg er på nuværende tidspunkt færdig med uddannelsen som clairvoyant medie, som jeg afsluttede August 2023. I mit arbejde har jeg en holistisk tilgang, hvilke vil sige at jeg arbejder med det hele menneske og mine behandlinger vil derfor bestå af en blanding af forskellige redskaber som kombineres og sammensættes alt efter behov. 


Jeg har altid haft en enorm stærk energi og intuition, hvilke gør mig i stand til at connecte med mennesker på en naturligt dyb, empatisk, sympatisk og autentisk måde. Jeg har derfor også altid haft en stærk integritet, retfærdighedssans og en omsorgsfuld og beskyttende adfærd overfor mine medmennesker og hjulpet alle der har haft brug for det. Dette bruger jeg nu professionelt til at hjælpe mennesker med fysiske og psykiske udfordringer med at opfylde deres inderste potentiale og lærer dem at tro på og stå stærkt i dem selv!


Min Spirituelle rejse og udvikling startede i 2011, hvor jeg fald ud fra et vindue fra 5 sal.

Jeg er opvokset på Amager og født ind i et miljø på den forkerte side af loven. Et miljø og en kultur med et enormt sammenhold men som stod i skarp kontrast til hvordan det “forventes” at leve på i det respektive samfundet. Det liv medførte at jeg altid har følt mig anderledes, udstødt for fællesskabet og hvor jeg altid har skulle kæmpe for at få lov til at være mig. Min stærke energi har gjort at jeg har en ildkraft og altid har kæmpet for retfærdighed. Den energi og ildkraft blev efterhånden til en kæmpe FUCK FINGER overfor alle autoriteter og alle der gjorde mig forkert, hvilke førte mig ned af en vej fyld med had, ensomhed, stoffer, kriminalitet og en egen fortælling om at alt og alle var i mod mig.


I April 2011 ville universet at jeg skulle have mit livs røvfuld. En stormfuld forårsaften stod jeg i min Farmors køkken med åbent vindue og fordi at der var gennemtræk i lejligheden fik jeg vinduet i baghoved, blev slået bevidstløs og kastet ud af vinduet. Skæbnen ville at jeg lander siddende på en cykels bagagebærer hvor hjulet/fælgen absorberede det hårde slag. Så kombinationen af at jeg var bevidstløs og derfor helt slag i kroppen samt cyklen som tog slaget, redet mit liv og er grunden til at jeg på mirakuløs vis overlevede faldet. 

Jeg forstod efter ulykken at dette var universets måde at få mig til at vågne op og ændre vej. Jeg skulle have noget bedre ud af livet og var inders inde godt klar over at denne vej ville få mig slået ihjel. Jeg besluttede mig derfor for at jeg ville have noget bedre ud af det, men når man ikke kender til andet, er det utrolig svært at ændre alt fra den ene dag til den anden. Det udviklede sig til en magtdemonstration nu ikke kun overfor omverdenen men nu også overfor mine egne overbevisninger og det blev for alvor starten på min spirituelle udvikling. 


Ulykken resulterede også i at jeg fik knust mit bækken og sider nu sammen med alverdens kirurgisk stål og skruer og jeg har derfor døjet med adskillelige tiltagende smerter siden. Det ordinære sundhedsvæsen har opgivet mig, hvilket fik mig til at søge andre alternative måder som kunne afhjælpe mine smerter, da jeg nægter at give op og nægter at affinde mig med et liv i smerter. Dette førte mig til den Kirurgiske healing som jeg i dag selv praktiserer. 


Senest bragte min spirituelle rejse mig til Nepal i sommeren 2022, hvor min kone var nede og lave socialt arbejde. Her mødte jeg en sand mester og opdagede de enorm healende kræfter som deres Traditionelle tibetanske Healing skåle besidder og var ikke i tvivl om at jeg også selv måtte have den visdom og uddannelse med hjem til Danmark og give det videre. 


De sidste mange år har jeg arbejdet med min personlige udvikling og jeg ved det ikke var tilfældigt at jeg skulle overleve ulykken og alle de ting jeg har været igennem. De er i sandhed en gave, som jeg i dag bruger konstruktivt til at hjælpe andre i lignende situationer med at se, at livet er mere end modstand og smerter, livet er smukt og magisk så længe vi står sammen og hjælper hinanden. For vi har alle brug for en hjælpende hånd en gang i mellem!

Claes Nordlander